VI SØGER TO NYE PROJEKTMEDARBEJDERE

Vi har travlt med nye spændende projekter i Plantebranchen, og derfor søger vi nu to projektmedarbejdere til at hjælpe med at løfte opgaverne. Vi søger to lidt forskellige profiler:

PROJEKTMEDARBEJDER 1 (Sælger)

Til vores projekt ‘Mad på farten’ samt andre projekter søger vi en udadvendt og salgsorienteret projektmedarbejder til en deltidsstilling på 19 timer om ugen i København. Stillingen er begrænset til 2 år.

‘Mad på farten’ handler om at udbrede plantebaseret mad på farten. I projektet skal du derfor ud og tale med en masse virksomhedsejere (primært i Aarhus og København) om plantebaserede måltider på menuen. Det er derfor vigtigt at du er:

  • Ekstrovert
  • Supersælger
  • God til at tale med mange (forskellige) mennesker
  • Kan koordinere og afholde events
  • Selvstændig og handlekraftig

Derudover skal du kunne møde op jævnligt på arbejdspladsen i København, og det vil være en stor fordel, hvis du har relevant erhvervserfaring. Vi forestiller os, at du fx har erfaring med salg i en eller anden form og et solidt kendskab til plantebaserede fødevarer.

PROJEKTMEDARBEJDER 2 (Koordinator)

Vi søger en projektmedarbejder, som har mod på at arbejde på flere forskellige spændende projekter 17 timer om ugen i København. Stillingen er begrænset til 1,5 år.

Du vil blandt andet være med til at afvikle vores projekt DANSSK, som handler om at fremme eksporten af plantebaseret produkter til Sverige. Her vil du for eksempel kunne være med til at planlægge og koordinere en inspirationstur og flere oplæg med eksperter. Som projektmedarbejder hos Plantebranchen er det vigtigt, at du er:

  • God til at koordinere mellem flere aktører
  • Har et godt overblik over delelementer i projekter og events
  • Kan lægge en plan – og følge den!
  • Kan indhente tilbud på f.eks. mad og transport
  • Er god til at snakke med professionelle, f.eks. ledere
  • Har relevant erhvervserfaring fx inden for salg og fødevarer

Derudover skal du kunne møde op jævnligt på arbejdspladsen i København, og det vil være en stor fordel, hvis du har relevant erhvervserfaring. Vi forestiller os, at du fx har erfaring med salg i en eller anden form og et solidt kendskab til plantebaserede fødevarer.

OM PLANTEBRANCHEN

Plantebranchen er Europas største brancheforening for plantebaserede fødevarer. Til daglig holder vi til på Vesterbrogade i Republikken, som er et hyggeligt coworking space, som vi deler med mange andre spændende professionelle. Vi er ikke lønførende, men vi har mange andre goder. Hos os får du:

  • Mulighed for at være med til at fremme plantebaserede fødevarer
  • En hyggelig arbejdsplads med mulighed for at deltage i diverse sociale events
  • Fleksible rammer
  • De bedste kollegaer
  • God kaffe og te dagen lang

Lyder det som noget for dig? Så skriv til sekretariat@plantebranchen.dk hurtigst muligt – vi holder samtaler løbende, og du starter senest 1. februar! Skriv i emnefeltet om du søger stillingen som ‘Sælger’ eller ‘Koordinator’.

Har du spørgsmål til stillingerne? Kontakt Thomas Erex på +45 51 25 51 51

OBS. Det er desværre ikke muligt at søge begge stillingerne – skriv i din ansøgning, hvilken af stillingerne, du søger. Timeantallet er et udgangspunkt, som vi sammen bliver enige om med de rette kandidater.

Thomas Erex, Medlems- og projektchef
thomas@plantebranchen.dk
+45 51 25 51 51