Plantebranchens Årsdag: Stort vækstpotentiale, nye politiske rammer og rejseholdets comeback – nu i grønne klæder
Årsdagen d. 2. maj i Vejle bød på et væld af interessante samtaler om detail, offentlige indkøb og markedet for plantebaserede fødevarer, en fornemmelse af en fælles retning for fødevarebranchen samt nye idéer og projekter, der kan bringe det plantebaserede ud i flere hjørner af Danmark og resten af verden.
En tidlig tirsdag morgen tøffede hele sekretariatet til Vejle for at sejle Plantebranchens flagskib sikkert i havn. Skibet hedder Årsdagen og er lastet med aktører, der har interesse i det plantebaserede felt, faglige oplæg, nye møder og et fødevaremarked, hvor man kan smage de produkter, en håndfuld eller to af de dygtige medlemmer producerer.
Læs med og bliv klogere på et lille udpluk af det arbejde, der ligger foran den plantebaserede branche de næste år. Hvad tegner branchen nu, hvad arbejder vi hen imod, og hvad kræver ekstra fokus for at løfte dagsordenen?
Det plantebaserede marked: kategorier i stor vækst og arbejdet for billigere fødevarer uden kompromis med smagen
Fødevaremarkedet med smagsprøver skabte en dejlig bund til at fordøje en masse information fra en række oplægsholdere.
En af de første i rækken var fra formand i Plantebranchen Henrik Lund fra Naturli’, som indtog det runde Quantum-lokale.
Et lokale, der med sin 360 grader skærm og talerstol i midten nemt skaber en futuristisk ramme for oplægget og derfor passede perfekt til temaet: markedstal og -tendenser i forbrug og salg.
Henrik præsenterede bl.a. de nyeste tal (2022) fra Ipsos og Tetra Paks kvantitative undersøgelse af forbrugeres adfærd og holdninger.
Først og fremmest er de plantebaserede fødevarer landet et godt sted i forhold til, at forbrugerne i stigende grad forbinder plantebaserede fødevarer med idéer om sundhed og beskyttelse af miljøet. Hele 48 % mener, at plantebaserede fødevarer er sundere end animalske, og 70% mener, at sunde fødevarer bør produceres uden at skade miljøet.
Det lyder virkelig positivt!
Men hvorfor er der så ikke flere, der spiser mere plantebaseret?
Særligt prisen, smag og kundskab er barrierer for forbruget af plantebaserede fødevarer. Vi vil gerne spise fødevarer, der er sunde og har en god ernæringsmæssig værdi, men både tidligere forbrugere og potentielle forbrugere er orienteret mod prisen. Hvis produktet er dyrere end den vare, de købte i går, så er der en klar barriere.
Henrik Lund, Formand plantebranchen, ceo naturli’ foods a/s
Henrik Lund tryller dog heldigvis et andet slide op ad lommen og fortæller, at selvom prisen er en barriere, er de plantebaserede produkter i vækst på tværs af alle kategorier, og det gælder særligt for plantedrikke og kødfrie produkter (Good Food Institute). Det nyeste skud på stammen er plantebaserede alternativer til fisk og skaldyr, hvis kategori oplever en 60 % stigning i salgsindtægter fra 2020-2022. Stadig et nyt og lille marked, men med store muligheder for vækst.
Vidste du, at Plantebranchen har flere medlemmer som arbejder i denne kategori? Mød f.eks. Mimic Seafood, Jens Møller Products, Rømer Vegan Product
Og sikke en vækst, hvis blot animalske og plantebaserede produkter ligestilles i støtteordninger og endnu bedre, hvis plantebaserede produkter favoriseres! Det arbejder vi stærkt for.
Fremtidens supermarked: Supermarkeder skal droppe særafdelinger og fokusere på den brede forbruger
I forlængelse af tallene for vækst i salg viser Henrik publikum en graf, der tydeligt fortæller, at nogle lande har markant mere succes med at sælge plantebaserede fødevarer til forbrugerne end andre. Tyskland har det største plantebaserede salg (2022) i Europa, imens Holland har det største plantebaserede forbrug pr. indbygger.
Alle ser nysgerrigt på søjlerne, der skiller sig ud. Hvordan kan det være?
Svaret kan muligvis findes i måden, som Tyskland og Hollands supermarkeder er indrettet på, fortæller Henrik. “Det er vigtigt at kunne finde de plantebaserede produkter i de respektive kategorier og ikke for sig selv,” fortsætter han.
Panelet til debat om detail-handlen. Fra venstre: Frederik Madsen , Malte Clausen og Jessica Aschemann-Witzel
Henrik har kastet detail-bolden op, som flere af oplægsholderne griber undervejs bl.a. forsker fra Aarhus Universitet, tilknyttet PlantPro, Jessica Aschemann-Witzel, der finder samme konklusion i sin forskning.
I sin præsentation spiller Malte Clausen, næstformand i Plantebranchen og partner og associate director hos BCG, bolden videre til detail-handlen. “At placere produkterne i kategorierne er en helt konkret metode, som enhver supermarkedskæde vil kunne teste af ved fx at gå all-in på det i ét supermarked”.
Han fortsætter:
Målgruppen for plantebaserede produkter er ikke vegetarer og veganere. Størstedelen af forbrugerne vil bare gerne være almindelige. Hvis størstedelen skal støde på og prøve plantebaserede produkter, vil det være meget mere attraktivt at placere produkterne ude i kategorierne og dermed normalisere dem i de fysiske rammer. Plantekød med animalsk kød osv. Så kan man samtidig lave en målrettet kampagne, men fokusér først og fremmest på det fysiske supermarked.
malte clausen, Næstformand plantebranchen, partner og assoicate director bcg
Pointen hænger desuden uløseligt sammen med at nedtone det veganske og selve diæten i produktnavnene for at gøre disse mere attraktive for den bredere målgruppe. Sikke en guldgrube af viden både Malte og Jessica gav deltagerne.
De offentlige køkkener: Mellem kontrol og krav og nydelse og nemhed
Nogle gange kigger mennesker på et problem og tænker, at det burde da være ligetil. Ofte er der dog flere bump på vejen end ved første antagelse, og det må man sige gør sig gældende i forbindelse med at indføre plantebaseret mad i de offentlige køkkener. Det blev også klart under oplæggene om indkøb i det offentlige, hvor vi havde besøg af Annette Badsberg fra Hørkram, Bente Kramer fra Aarhus Kommune og Line Tscherning, der er kok og stifter af Mikuna/Li’som.
De offentlige køkkener er en stor suppedas af udbudspolitik, kommunal måltidspolitik, lokal selvbestemmelse, knappe ressourcer, arbejdsglæde, målinger og kategoriseringer af fødevarer, der danner grundlag for evaluering af indkøbene. Der er helt sikkert nogle ekstra ingredienser, vi har glemt.
Ofte strander diskussionen et sted, for hvem har ansvaret? Grossisterne, indkøberne, kommunerne eller de lokale institutioner? Eller hvad med borgerne, der ikke altid vælger det plantebaserede, når muligheden er der?
Panelet til oplæg om offentlige indkøb. Fra højre: Annette Badsberg, Bente Kramer og Line Tscherning
Én ting var der dog bred enighed omkring: personale og professionelle skal uddannes. Aktuelt ser vi Københavns Universitet tilbyde en kandidatuddannelse i plantebaserede fødevarer. Det skal man selvfølgelig også kunne specialisere sig i på kokkeskolerne.
Bente Kramer fra Aarhus Kommune lagde desuden vægt på, at det skal være være sjovt og tiltrækkende at arbejde med plantebaseret mad:
Ressourcerne er ikke så store i de offentlige køkkener. Det er derfor vigtigt, at det er tiltrækkende at arbejde i branchen, og det skal være nemt for personalet at tilgå de plantebaserede produkter.
Bente kramer, projektleder i indkøb og udbud, aarhus kommune
Opjustering af kompetencer i offentlige køkkener kræver derfor et tæt samarbejde imellem dem, som skal uddanne og dem, der skal uddannes, så indholdet og læringen nemt kan overføres til dagligdagen. Det er et stort stykke arbejde, men ikke desto mindre meget nødvendigt. Line Tscherning fremhævede også vigtigheden af at være et stort hold af erfarne og dygtige kokke, som kunne bistå med uddannelsen af personalet.
Alle nikkede, og Helle Vilsbøl, projektleder i Kolding Kommune, kom med sit kreative indspark: “Et plantebaseret rejsehold!”
At gøre de offentlige køkkener plantebaserede er jo lige til en tv-serie – et hold af skarpe og idérige kokke, der arbejder med at opklare, hvordan vi gør offentlige køkkener grønnere. Vi ser det tydeligt for os!
De kommende år: Hvad arbejder Plantebranchen for?
Som du kan læse, er der masser at tage fat på, og vi befinder os i en virkelig spændende tid i den plantebaserede branche, hvor vi i Plantebranchen særligt vil arbejde for at ‘mørtle’ og ændre de politiske rammer for erhvervet.
Det lagde sekretariatschef Frederik Madsen også vægt på til Årsdagen, hvor han fremlagde en række af de vigtigste arbejdsområder fremover. Plantebranchen mener, at det vil være vigtigt bl.a. at:
- Favorisere plantebaserede fødevarer som led i den grønne omstilling
- Arbejde for medlemskab af regeringens kommende partnerskab om visioner for landbruget
- Arbejde for, at provenuet af CO2 afgiften går til reel grøn omstilling fx. via øgning af midlerne i Plantefonden
- Få plantebaserede fødevarer på dagsordenen ved Danmarks EU-formandskab, så vi kan få de grønne fødevarer ind i Green Deal, Farm to Fork, Proteinstrategi mv.
- Få fjernet barrierer for grøn omstilling fx. inden for Novel Food, økologi, konkurrencebegrænsningsregler, statsstøtteregler etc.
- Arbejde for EU-harmonisering af reguleringen af plantebaserede fødevarer
- Styrke indsatsen mod vildledende greenwashing
- Arbejde for at indføre plantebaseret skolemælk
Ses vi til Årsdag næste år?
Det lyder da som en grøn og lys fremtid, ikke? Stort potentiale for endnu mere vækst i den plantebaserede kategori, muligheder, der ligger lige for inden for indretningen af supermarkederne og uddannelse af de offentlige køkkener fra et stærkt team af plantebaserede kokke, der har potentiale til at øge glæden ved og kundskab inden for planterige måltider.
Vi glæder os til at se, hvor langt vi er nået næste år!
Tak til alle, der deltog i Årsdagen, alle, der holdt oplæg og et særligt tak til Food Innovation House med Gyda Bay i spidsen og AI Innovation House for at skabe rammerne for dagen.
