Plantebranchen om klimamærke: “Det skal være let og retvisende at handle klimavenligt”
For nogle uger siden delte FødevareWatch og AgriWatch en række artikler om den splittelse, der eksisterer i arbejdsgruppen bag klimamærket lige nu. Plantebranchen er en del af denne arbejdsgruppe, og i denne artikel kan du blive klogere på, hvad vi mener om det fremtidige klimamærke.
Formålet med et klimamærke
I foråret 2022 besluttede tidligere fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn at sætte gang i arbejdet med at udvikle et klimamærke. Formålet med klimamærket er at vise forbrugeren sammenhængen mellem valget af fødevarer og klimaaftrykket af disse fødevarer. Det er samtidig også vigtigt, at klimamærket fremmer virksomheders og landbrugets produktudvikling i en mindre klimabelastende retning.
Alt i alt handler klimamærket om, at vi skal sikre en fremtidig fødevareproduktion og et forbrug, som belaster klimaet så lidt som muligt. Klimamærket er derfor et incitament til at spise mere klimavenligt og en støtte til forbrugeren, der let kan skabe overblik over sit forbrug.
Uenighed i forhold til hvilken model
I arbejdsgruppen opstår uenigheden i valget af modellen til at kategorisere fødevarerne, som også hænger sammen med, hvorvidt klimamærket mest er for forbrugerens eller producentens skyld.
I Plantebranchen mener vi, at klimamærket for det første skal gøre det lettere for forbrugeren at handle klimavenligt og hjælpe denne til et mere plantebaseret forbrug. Derfor går vi ind for en skala-model, hvor alle fødevarer samles og inddeles i farver efter klimaaftryk. Det er det mest simple og retvisende at navigere efter, hvilket vi også er enige med Forbrugerrådet Tænk, Økologisk Landsforening, Dansk Erhverv, Salling Group og Coop om.
Vi er imod best in class. Plantebranchen går ind for skalamodellen, som vil give den mest retvisende forbrugeroplysning.
Frederik Madsen, sekretariatschef, Plantebranchen
Udfordringen ved best in class-modellen
Vi mener, at best in class-modellen ender med at tilgodese den animalske industri, fordi kød kun vil kunne sammenlignes med kød og ikke med deres vegetabilske alternativer. Det samme gælder for ost og mælk, hvilket gør det besværligt for forbrugeren at udskifte et animalsk produkt med et plantebaseret, fordi de ikke kan sammenlignes på tværs af kategorierne, men kun inden for kategorierne.
Det giver ingen mening, når forbrugerne allerede er i gang med at gøre det: fx ved at smøre sin rugbrødsmad med hummus i stedet for at lægge en skive kødpålæg på.
Bare fordi kødproduktionen mindsker sin CO2-udledning, bliver det ikke automatisk klimavenligt. Der skal mere til for at skubbe forbruget, og det samme mener Økologisk Landsforening, der udtaler til AgriWatch:
De forbedringer, man kan gøre inden for det samme produkt, er marginale i forhold til den effekt, man går efter. En rapport fra DTU Fødevareinstituttet redegør for, at vi kan reducere vores klimaaftryk med 40 %, hvis vi spiser efter de nye kostråd. Ændringerne kommer ikke af at skifte en bøf ud med en anden.
Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Økologisk Landsforening
Vi arbejder hårdt sammen med de andre organisationer og detail-handlen på at få et klimamærke, der rent faktisk giver mening og har den effekt på forbruget, som det er meningen, det skal have.
Desuden kan klimamærket ikke stå alene. Det er væsentligt, at det indtænkes i en samlet ambitiøs plan for en mere plantebaseret fødevareproduktion og et grønnere forbrug.
