web microgreens spirer danmark produkter solsikke

Fagteknisk Udvalg bidrager til et dansk marked i udvikling. Med de kapaciteter der sidder i Fagteknisk Udvalg, hele den braintrust der er, giver det god mening at lige præcis Plantebranchens Fagtekniske Udvalg bliver taget seriøs i så mange forskellige aspekter og af så mange institutioner.

Alex Pichardt, medlem af Fagteknisk Udvalg, CEO hos MicroGreens

FAGTEKNISK UDVALG

Hvad er det?

Fagteknisk Udvalg består af repræsentanter fra Plantebranchens medlemsvirksomheder (alle medlemmer er velkomne!) og er med til at sikre, at Plantebranchen hele tiden er et skridt foran på den politiske agenda. Udvalgets arbejde bygger på foreningens kerneområder indflydelse, markedsudvikling og fællesskab, og udvalget er et vigtigt tiltag for, at Plantebranchen kan fungere efter sit formål. 

I tråd med Plantebranchens formål arbejder Fagteknisk Udvalg for ligestilling af plantebaserede fødevarer med animalske. 

Hvad laver Fagteknisk Udvalg?

Udarbejder indstillinger til bestyrelsen, påtager sig opgaver stillet af bestyrelsen, overvåger høringer, afgiver høringssvar, arbejder på etablering af netværk til Fødevarestyrelsen..

Udvalgets sekretær (for nuværende Frederik Madsen, Plantebranchen) overvåger høringer fra Fødevarestyrelsen og Specialudvalgene for Fødevarer og Miljø – og alle relevante høringer sendes til udvalgets medlemmer, som vurderer, i hvilket omfang Plantebranchen skal involvere sig med høringssvar.

Hvem kan være med?

Alle medlemmer af Plantebranchen inviteres til at deltage i Fagteknisk Udvalg og bidrage med viden, erfaringer og kompetencer. Det forventes, at udvalgsmedlemmer har en teknisk baggrund inden for ernæring, fødevareteknologi, fødevarelovgivning, public affairs eller andet relevant felt. Er der en oplagt repræsentant fra din virksomhed, som vil bidrage til udvalgets arbejde? Denne repræsentant behøver ikke at være Plantebranchens kontaktperson hos din virksomhed – men må hjertens gerne være en anden relevant repræsentant. 

Hvad kræver det af dig?

  • Deltagelse i fire årlige møder
  • Deltagelse i ekstraordinære møder ved aktuelle hastesager
  • Et halvt øje på aktuelle høringer og andet, som kan tages op i udvalget
  • Eventuel deltagelse i relevante arbejdsgrupper i regi af Plantebranchen (fx gennem EAPF)
  • Diskussionslyst, engagement og en vilje til at ændre fødevaresystemet!

Jeg vil være med!

Tag fat på sekretariatet med det samme – så får vi sat dig ind i det hele!

HVEM ER ELLERS MED?

Mød udvalgsmedlemmerne – hvem er de egentlig, hvad går de særligt op i og hvad arbejder de med?

Alexbeskaaret 1

Jeg er del af Fagteknisk Udvalg primært for at lære og suge til mig af viden og energi, men helt klart også for at komme med tredjemandsbesyv. Jeg føler det er relevant for en som mig, som måske er mere nede i maskinen, for også at kunne komme med de input og problemstillinger.

Alex Pichardt, medlem af Fagteknisk Udvalg, CEO hos MicroGreens

Søger du
specifik viden?

Tag fat i vores sekretariat, så ser vi om vi kan hjælpe dig videre.