Ofene Jackfruit
Ofenes målsætning er at bringe dehydreret ung jackfruit fra Østafrika ind i den skandinaviske fødevareindustri som et praktisk og klimavenligt alternativ til kød.
Vores produkt er skabt til storkøkkener og fødevareproducenter, der ønsker en alsidig, plantebaseret og 100 % naturlig ingrediens, som nemt kan indgå i alt fra klassiske retter til nye plantebaserede måltider.
Ung jackfruit er allerede kendt og elsket blandt mange vegetarer og veganere for sin fiberrige tekstur og evne til at absorbere krydderier og marinader. Med Ofenes dehydrerede jackfruit gør vi det lettere for storkøkkener og madsteder at arbejde med jackfruit, og vi skaber derigennem muligheden for, at endnu flere kan få glæde af denne bæredygtige og sunde råvare.
Hos Ofene stræber vi efter social og miljømæssig ansvarlighed i hele værdikæden. Med vores dehydreringsteknologi reduceres frugtens vægt markant, inden den transporteres til Danmark, hvilket betyder en 80% lavere CO₂-udledning fra transporten. Når produktet rehydreres, får man 8 kilo ung jackfruit ud af kun 1 kilo tørret produkt. Vi samarbejder tæt med småbønder i Østafrika og giver dem en ekstra indkomstmulighed, samtidig med at vi mindsker madspild, da jackfruit ellers ofte går til spilde på grund af manglende markedsmuligheder.
Som medlem af Plantebranchen glæder vi os til at bringe ung jackfruit ud til flere og være en del af en stærkere, bæredygtig og mere plantebaseret fødevareindustri i Skandinavien.