Nordic Seed
En ært er ikke bare en ært – og Nordic Seed kan hjælpe med at finde eller udvikle den helt rigtige sort til lige jeres produkt. Nordic Seed forædler sorter af ærter, hestebønner, lupiner, havre og andet korn, hvor der arbejdes målrettet med at optimere afgrøderne til fødevareindustrien og plantebaserede varer.
Nordic Seed er nemlig en dansk planteforædlingsvirksomhed, som gennem forskning og innovation forædler nye moderne sorter indenfor korn og bælgplanterne ærter, hestebønner og lupiner.
Med udgangspunkt i planternes genetik arbejder Nordic Seed med at forbedre afgrøderne, så landmændene kan producere flere og bedre fødevarer og samtidig reducere brugen af sprøjtemidler og gødning. Nordic Seed arbejder målrettet med at optimere afgrødernes ernæringsmæssige og funktionelle egenskaber til brug i fødevareindustrien og i plantebaserede varer.
Med Nordic Seed er endnu en del af værdikæden repræsenteret i Plantebranchen.