Ma-Mam
Ma-Mam er en dansk virksomhed bestående af to kvinder, Louise Brandt og Kirsten Ravnbøl, som producerer babymad, der smager så godt, at du selv vil spise det.
De startede ud som en klassisk iværksætterfortælling. Kirsten havde en god idé, og Louise havde mangeårig erfaring med at bringe idéer til live. Efter nogler uger i samtale oprettede de virksomheden, og de har ikke set sig tilbage siden.
Ma-Mam er 100% økologisk frysetørret grøntsagsmos på en base af kartofler, der gør det nemt for børn at komme grønt fra start. Ma-Mam er bygget på værdien om, at smagen af grøntsager skal være en god oplevelse allerede fa første skefuld. For jo tidligere og jo flere gange, vi får gode oplevelser med grøntsager og plantebaseret mad, jo større er sandsynligheden for, at vi spiser flere grøntsager, når vi bliver ældre.