Glean
Glean er en dansk virksomhed som blev stiftet i 2018 af Anja Bindesbøll, som beskæftiger sig med veganske lækkerier i form af flødeboller. Glean er en sand iværksætterhistorie som indeholder nysgerrighed, innovation og passion. Med succes! I dag kan Glean findes på flere adresser i København.
Flødebollerne er håndlavede i København, de er glutenfrie, og så er de baseret på aquafaba, som er kikærtevand. Det indeholder nemlig protein og stivelse, så de kan bruges med samme funktion som æggehvider, nemlig at blive pisket til en luftig masse. Derudover opfylder det en bæredygtig mission, idet kikærtevand er et spildprodukt herhjemme, så på en og samme tid tackler Glean også et madspildsproblem for industrien – vaskeægte win win situation.