Bigfood Danmark
Henrik Nørby står for den daglige drift af BIGFOOD DK med base i det fynske. Her importerer og eksporterer han fødevarer, og han har over 25 års erfaring med køb og salg af netop dette. Men hvad bliver der så overhovedet solgt og købt gennem BIGFOOD DK?
Leverandører i ind- og udland bidrager med oste, dressinger og særligt interessant for vores branche: en HEL masse plantebaserede lækkerier i form af oste (blok, skiver, revet m.m.), dressinger, dip, saucer, spreads og lignende.
Herhjemme samarbejder BIGFOOD DK med de store supermarkedkæder, landsdækkende grossister, restauranter og caféer. De har været igang siden 2010 og har især satset på clean-label-produkter med stor succes.