Julie Donatzsky

Hvem:

For Julie har livet altid handlet om fødevarer. Opvæksten i forældrenes hjemmebageri kombineret med en grundlæggende interesse for mad og mennesker drev Julie til at udforske fødevarefeltet gennem sine studier; først en bachelor i Ernæring og Sundhed på Københavns Professionshøjskole og dernæst en kandidat i Fødevareinnovation på Zürich Universitet. Interessen for mad og mennesker er fra en ung alder blevet udforsket gennem stillinger i detail og foodservice – og består fortsat.

Hvorfor Plantebranchen:

Hos Plantebranchen skabes der sammenhæng og sammenhold i fødevaresystemet. Netop derfor nyder Julie sin stilling hos Plantebranchen, hvor hun bidrager til at koble aktører på kryds og tværs af værdikæden – og bruger fællesskabet som katalysator for et grønnere og mere bæredygtigt fødevaresystem. Plantebranchen handler på dét, som alle taler om, og Julie ser organisationen og dens medlemsvirksomheder som helt fundamentale i omstillingen mod et mere bæredygtigt fødevaresystem, hvor vi producerer, spiser og nyder flere grønne fødevarer.

Ansat:

Februar 2022