Madspild og potentialet i planternes alsidighed

De fleste af os kender til det med at åbne køleskabet og gå på opdagelse i mindste holdbarhedsdatoer og slaske lidt med grøntsagerne for at finde ud af, hvad aftensmaden skal byde på. For hvilket potentiale er der i at forvandle kedelige køleskabsrester til dejlige delikatesser? Til Ledreborg Livsstilsmesse d. 29. maj slog vi de knirkende og gamle døre op til Familiesalen og bød alle interesserede på plantebaseret, økologisk fællesspisning med fokus på at give fødevarerne (og grøntsagerne) en chance mere.

Det direkte madspild og dilemmaet mellem en brun og en gul banan

Til at repræsentere branchen havde vi inviteret Tina Berwald fra SimpleGreens med, som producerer produkter, der hjælper danskerne med at spise mere grønt og økologisk, samtidig med at bekæmpe madspild og få brugt køleskabsresterne.

Da alle gæster har taget plads på guldstolene, fået studeret den flotte spisesal og er blevet præsenteret og serveret maden, fortæller Tina om det direkte madspild: 

De danske husholdningers madspild svarer til 36 % af det samlede madspild på 715.000 tons, og detailhandlen står for 23 % af det spild (Miljøstyrelsen 2017). Der er derfor et stort potentiale i nye madvaner i hjemmene, men også nye måder at handle ind på. Hvorfor smider vi så store mængder ud, og kunne det være anderledes?

Til at sætte forsamlingen i gang starter vi en lynrunde med en række dilemma-spørgsmål, hvor de spisende skal tage stilling til deres eget forbrug og spild. Lina Grønlund Kristiansen, som er projektmedarbejder i Plantebranchen, står i midten af lokalet med to kartoner i hånden: en grøn og en orange. 

“Du står i supermarkedet og skal bruge bananer – vil du købe de brun-prikkede eller ikke?”  Folk hæver deres kartoner, nogen prompte andre mere langsomt. Hænderne danner en mosaik af orange og grønne farver. Nogle hejser begge farver. Lina spørger ud: “Hvorfor begge farver?” 

Som spisningen skrider frem står det klart, at vores idé om smag er direkte forbundet til det, vi ved, vi kan lave i køkkenet. En brun-prikket banan er mere interessant at købe, hvis vi ved, hvordan vi laver en kage. En anden nævnte, at en slatten gulerod er perfekt at bruge i en gryderet, imens den friske er helt oplagt til en salat. Vi kan altså værdsætte grøntsager og frugter for deres forskellige smage, som de bevæger sig gennem modningsprocessen.

Fra samtalerne spirede gode råd og fif til at mindske madspild frem

Smag (læs: velsmag) er en af de vigtigste spillere i kampen om at gøre danskernes madvaner grønnere. Og grønnere madvaner kræver også nye kundskaber, som der glædeligt blev delt ud af til de i tre spisninger, vi afholdt, hvor i alt 210 mennesker tog plads omkring de runde borde.

Imens folk sad og diskuterede forskellen i smagen på en slatten gulerod og en frisk gulerod nød de en økologisk, plantebaseret platte, som bestod af en sprød veggie-cake, salater og asparges toppet med choko/vinaigrette og krydderurter, tortilla med hummus lavet på tre slags bønner og kartofler vendt i tofucreme, bønnespirer og sprød rugbrødsknas. Til dessert fik de en banankage, og de skyllede det hele ned med kølig og boblende kombucha fra København Kombucha. Et måltid, der havde til formål at inspirere dem til at blive bedre til at spise flere grøntsager og bælgfrugter: 

Flere udtrykte samme glæde og imødekommenhed i udforskningen af, hvordan et måltid kan baseres på planter og det i grøntsagsskuffen, man alligevel ville have smidt ud: “Jeg har fået prøvet noget nyt, som jeg normalt ikke ville få prøvet”, “jeg har fundet ud af, at plantebaseret mad også kan smage af virkelig meget”, “jeg er blevet inspireret til at prøve lidt mere med grøntsager samt gøre det smagfuldt”.

Faktisk var 58 % af dem, der deltog i spisningerne ikke i forvejen engageret i det plantebaserede. I et spørgeskema har de svaret, at de spiser kød, fjerkræ, fisk eller skaldyr til de fleste måltider.

Så lad os da lade de “almindelige” menneskers gode råd og fif leve videre her på falderebet af artiklen:

• Man kan genbruge slatten spinat ved at tørre det i ovnen: så kan det bruges til en smoothie eller som crispy topping
• Vandet fra kikærter kan bruges på samme måde som æggehvider. Til veganske flødeboller eller bagværk, hvor man skal vende en æggehvide i
• Man kan skrælle slatne gulerødder, putte i frisk vand, og så bliver de sprøde igen 
• Frøene i en agurk, kan man folde sammen i et stykke køkkenrulle, putte i jorden og vande – så vokser der en ny plante frem
• Æggebakker kan bruges til citroner, når man opbevarer dem i køleskabet. Så holder citronerne længere
• Krydderurter kan fryses ned og tøes op til gryderetter eller en smoothie 
• Slatne grøntsager kan steges af på panden
• Rodfrugter kan rives og bruges i gryderetter
• Salatblade, krydderurter o.l. kan laves til pesto 
• Kaffegrums og bananskræller som gødning i haven
• Stokke fra kål kan bruges i supper
• En åben vin, der ikke drikkes kan hældes på poser, puttes i fryseren og bruges i gryderetter

Potentialet i planternes alsidighed

Jeg spørger Lina, om der var noget ved måltidet, som folk var særligt begejstret for?

Når selv en banan kan komme til at smage overraskende anderledes, fortæller det så ikke en historie om planternes alsidighed? Vi kan ikke undgå at forbruge fødevarer, men vi kan lære at udnytte og forstå de mange muligheder, der findes i det plantebaserede køkken i form af smage og tekstur – og samtidig minimere det direkte madspild og i særdeleshed det skjulte, hvis vi spiser mere grønt.

Fællesspisningen er støttet af FØL og en del af projekt spisplantersammen.dk (Til bords med en planteproducent). Du kan læse mere om projektet og de kommende fællesspisninger på hjemmesiden.