Henriette Holm Kristiansen

Udvalgsmedlem i fagteknisk udvalg

Kvalitetskoordinator, Grønvang food aps

henriette

Hvem:

Henriette har altid spist meget plantebaseret, og synes derfor Grønvang Food er det helt oplagte sted at arbejde – og da hendes kollega så spurgte, om hun også ville være en det af det Fagteknisk Udvalg hos Plantebranchen, synes Henriette, det var spændende, da området altid har vækket interesse.

Henriette har over 20 års erfaring fra fødevarebranchen, hvor hun har været en del af de fleste områder indenfor kvalitet i produktionen, dokumentation og support til organisationen.
Desuden har hun været myndighedskontakt og mærkningsansvarlig samt stået for godkendelse af råvarer og emballager. Henriette har også erfaring med at definere råvarestrategier samt sikre overholdelse af kundekrav på nye produkter.

Hun har altid interesseret sig for fødevareområdet, hvorfor hun også valgte at uddanne sig inden for området – i 2001 blev hun færdiguddannet som ernærings- og husholdningsøkonom med specialeretning produktudvikling fra Ankerhus Seminarium.

Henriette har både arbejdet som produktudvikler og haft forskellige roller indenfor kvalitet, men altid med fokus på det færdige produkt.

I udvalget siden:

Maj 2022

Hvorfor Fagteknisk Udvalg:

Det er en spændende og til tider udfordrende rejse at arbejde med produktion af veganske produkter – derfor vil jeg gerne være en del af arbejdet om at fremme markedet for plantebaserede fødevarer med fair vilkår lovgivningsmæssigt

Henriette Holm kristiansen, kvalitetskoordinator, grønvang food