- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Succes som madiværksætter
10. november 2022 Kl. 16:30 – 19:30
Vil du have viden og håndgribelige redskaber til at gøre din idé konkret, teste dit forretningskoncept og nå ud til de første spisende mennesker? På workshopforløbet vil du arbejde med din forretningsidé og få kompetent sparring med eksperter og andre madiværksættere, som der er masser af plads til at netværke med.
Forløbet er for alle danske madiværksættere, der enten stadig er på idé-stadiet, eller hvis virksomheder er stiftet efter d. 30/8/2016. CVR-nummer er altså ikke et krav.
Det er, bortset fra din tid og entusiasme, helt gratis at deltage.
Du vil helt sikkert få mest ud af forløbet, hvis du kan se dig selv i følgende:
Du er spirende madiværksætter med en god idé, og er klar til at få den konkretiseret, så du kan begynde at teste den af på spisende mennesker. Du har lyst til at dele dine tanker og idéer på et tidligt stadie, imens du indgår i et lærende rum med andre, hvor vi deler erfaringer og bistår hinanden i at blive morgendagens madiværksætter.
- Få forståelse for forretningsmodeller inden for madiværksætteri.
- Du får håndgribelige og konkrete værktøjer til tidlig test og markedsvalidering.
- Få indblik i de strategiske valg omkring markeder og prissætning.
Du skal påregne cirka en times forberedelse imellem hver workshop.
Workshopforløbet finder sted følgende dage:
- 10-11-2022 16.30 – 19.30: Slagtehusgade 11A, 1715 København
- 17-11-2022 16.30 – 19.30: Slagtehusgade 11A, 1715 København
- 24-11-2022 16.30 – 19.30: Slagtehusgade 11A, 1715 København