Skolemælksstøtte: Lad skolerne imødekomme den bæredygtige dagsorden
Højaktuelt behandles spørgsmålet om EU-finansieret skolemælksstøtte, så det er nu, vi skal tage fat i sagen og åbne debatten om muligheden for at inkludere støtten til at omfavne de plantebaserede drikke på samme vilkår som de animalske på markedet.
Dette debatindlæg er blevet bragt i Information i en kortere udgave
Vi finder EU-kommissionens villighed for sommerens offentlige høring meget positiv, så skolemælksstøttens udformning kan revurderes, og det sociale og bæredygtige ansvar derved kan løftes ved inkluderingen af plantedrikkene.
Det ligger lige til højrebenet at indføre en ændring i, hvordan skolemælksstøtten får sine ben at gå på, da der er gevinst på samtlige sociale og bæredygtige faktorer ved denne inkludering af plantedrikke. I denne indledende debatfase vil vi kaste boldene op i luften, så vi senere kan gribe dem og konkretisere vores bidrag til den nye udformning.
Kort fortalt er formålet med skolemælksstøtten den dag i dag at fremme sunde kostvaner hos børn og unge i dagtilbud og dagsinstitutioner. Der hører ligeledes krav om læringsaktiviteter med, så viden om ernæring, sundhed etc. er en del af aftalen. Skolemælksstøtten inkluderer som nævnt ikke plantedrikke. Ej heller i den oplysende del af ordningen såsom læringsquizzerne, hvor plantedrikke på nuværende tidspunkt ikke nævnes.
Et klimamæssigt argument for inkluderingen af plantedrikken vægter tungt, da man ved den nuværende udformning af støtten ikke imødekommer vores samfunds klimatunge problemstillinger i både symbolsk og praktisk forstand. I FN’s seneste rapport, IPCC, fremhæves det at et skift til mere bæredygtige og plantebaserede spisevaner er en af de ændringer, der er nødvendige i spørgsmålet om reduceringen af udledningen af drivhusgasser. Hos forbrugeren ligger et ansvar i de produkter og valg, man tager til hverdag: så selvfølgelig skal man give forældrene og børnene i skolen muligheden for at tage dette valg og aktivt inkludere dem i den grønne omstilling.
Adskillige undersøgelser på både internationalt og nationalt plan viser også, at borgere ér indstillede på og villige til at ændre på deres madvaner til grønnere alternativer, og vi skal derfor også løfte det politiske ansvar, som giver rum til denne omstillingsvillighed. Forskningen peger på, at det er i det politiske regi, at byrden skal løftes, og IPCC understreger, at det netop er en nødvendighed for at understøtte omstillingen, der skal til.
Derudover skal EU anerkende uddannelsesinstitutionernes sociale autoritet og indflydelse. Skolemælken er fast inventar i klasselokalet på landets skoler, og tusindvis af børn benytter sig af denne mulighed gennem deres skoletid. Ved mulighed for at tilvælge plantedrikken inkluderes mange børn, som af forskellige årsager (f.eks. medicinske, etiske eller smagsmæssige årsager) har fravalgt den animalske skolemælk.
Ligeledes ønskes fair vilkår for plantedrikkene på markedet, da konkurrencen forvrides ved udelukkelse af disse fra skolemælksordningen – dette er særligt problematisk for den plantebaserede branche, hvorved en ændret udformning af støtten ville give anledning til ligestilling på området.
Det skal være en selvfølge at have et valg på baggrund af lige rettigheder, og det skal ligeledes være nemt at vælge klimavenligt allerede som forældre og barn i folkeskolens spisepauser.
Medunderskrivere:
- Alex C.D. Pichardt, CEO Micro-Greens
- Cecilia McAleavey, Director Sustainable Eating & Public Affairs Oatly
- Cees Kuypers, CEO Hanegal
- Christian Christensen, CEO Dryk
- Frederik Roland Sandby, sektratariatsleder i Klimabevægelsen
- Henrik Lund, CEO Naturli’
- Johanne Jelnes, CEO 4BetterLife
- Karsten Nielsen, CEO Food from Denmark
- Marie-Louise Boisen Lendal, CEO Tænketanken Frej
- Mikkel Præst, forretningsudvikler Bælg
- Peter B. Olsen, seniorrådgiver Dragsbæk
- Sander Sieuwerts, CEO Brannatura
- Thomas Erex, kampagnechef i PlanteVækst
