Bliv klogere på hvilken rolle, økologien spiller for den grønne omstilling, og om økologien har brug for en re-branding.
På en solskinsrig klippeø i Østersøen slog vi telt og langborde op sammen med Dansk Vegetarisk Forening og de 199 andre scener, der også deltog i Folkemødet 2023 på Bornholm. I en række artikler vil vi sætte fokus på nogle af de erfaringer, vi gjorde os, da den brede befolkning mødte det plantebaserede. Læs første og anden artikel her.

Det er fredag aften, og det salte hav blæser en frisk brise ind på kysten i Allinge, hvor Plantebranchen sammen med Dansk Vegetarisk Forening afholder debatter og fællesspisninger i teltet Fremtidens Plantebaserede Fødevarer.

Endnu en debat skal til at gå i gang, og i det ene hjørne er Plantebranchens medarbejdere og kokken Jens Højberg ved at varme en chili-gryde med sorte bønner. Teltet dufter, og folk går målrettet fra stien og hen til det lange anretningsbord for at høre, om de må få en skål. Rygtet har spredt sig: Teltet, hvor de serverer lækker, gratis mad. “Hvis du tager plads ved bordene, skal vi nok komme ned med en skål til dig,” smiler Nanna Caspersen fra Plantebranchen til en dame.

Damen tager plads ved bordene sammen med en veninde og venter tålmodigt på, at Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening, tager mikrofonen og byder velkommen til debatten og paneldeltagerne. Endelig lyder det: “Velkommen til denne debat,” og tallerkenerne bevæger sig gennem teltet og finder deres ejermænd.

Hvilken rolle spiller økologiske fødevarer i omstillingen til et mere bæredygtigt fødevaresystem?

På scenen står tre kvinder. “Må vi også få en skål?” Alle smiler, og tre skåle bliver placeret på de høje borde foran dem, hvilket skaber en uhøjtidelig stemning i teltet. I panelet står Louise Køster, forperson i Økologisk Landsforening, Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse og Camilla Udsen, projektchef i Forbrugerrådet Tænk.

Debatten starter med det idealistiske spørgsmål:

Hvad er det særlige ved økologi? Hvad kan økologien?

Alle tre slår på økologien som en mulighed for at bevæge sig mod et mere bæredygtigt samfund. For Britta handler det særligt om, at det er økologien, som gør det muligt at få dyrene ud af staldene.
Camilla giver sit svar på spørgsmålet:

Økologi er jo en pakkeløsning i forhold til at gøre noget ved klimakrisen, biodiversitetskrisen, og hvad der ellers truer vores natur og fødevaregrundlag. Jeg har lyst til at sige, at økologi kan det hele, men i bund grund handler det om, at økologien kan mest i forhold til at skabe et mere bæredygtigt fødevaresystem.

Camilla udsen, projektchef for fødevarer, forbrugerrådet tænk

Louise erklærer sig enig og uddyber, at hun ser økologien som et redskab, vi kan benytte til at løse nutidens kriser, men økologien skal kunne lade sig gøre. Vores forståelse af økologiens høje pris har både noget at gøre med de politiske og økonomiske rammer for økologien, men også vores opfattelse af, hvad fødevarer reelt må koste.

Madlavning og evnen til at lave mad handler om livsduelighed. Gode fødevarer forhøjer vores livskvalitet. Gør det så noget, at vi bruger lidt flere penge på mad?

louise køster, forperson, økologisk landsforening

Camilla nikker og er enig, men har en vigtig pointe omkring økonomien: “Mere plantebaseret mad giver mindre spild og mere luft i budgettet. Hvis det kan lade sig gøre at omlægge til økologi inden for budgettet af de offentlige køkkener, skal det også kunne lade sig gøre for forbrugerne.”

Ny branding af økologi – dét, som det altid har været

Til sidst i debatten får Rikke Hornbæk Mikuta fra Plantebranchen mulighed for at stille panelet et spørgsmål. I Plantebranchen oplever vi, at økologi-reglerne og det bureaukratiske netværk, som økologien er indspundet i, kan være en hæmsko for udviklingen. Er økologien blevet for “gammeldags” forstået på den måde, at dens regelsæt og vores forståelse af den ikke længere er “moderne” nok til at løse de udfordringer, vi står i? Det er for langsomt og rigidt. Rikke spørger panelet:

Økologi er jo kommet i konkurrence med en masse andre ord såsom biodiversitet og klima, som forbrugeren forsøger at forholde sig til. Måske det for mange ikke handler om økologi, men mere bare om planter, at spise flere planter? Ungdommen er interesseret i mangfoldighed, men er det også sådan, man forstår økologi? Tænker I, at økologi trænger til en re-branding? Er det blevet for gammeldags?

Rikke hornbæk mikuta, projektmedarbejder, plantebrancen

Panelet smiler skævt til Rikke, og Louise fra Økologisk Landsforening er den første, der tager ordet. “Du er ungdommen, hvad tænker du?” Rikke spiller bolden tilbage ved at pointere om vigtigheden af, hvordan økologien opfattes. Louise svarer: “Økologi er jo mangfoldighed. Det handler om mangfoldighed af liv på markerne og i naturen.” Camilla fra Forbrugerrådet Tænk supplerer:

Ja, økologi er mangfoldighed, så hvis det ikke opfattes sådan, er der helt sikkert et arbejde i at formidle det. Kan vi fortælle om fordelene på en anden måde? Tidligere var økologi det nye og ‘gode’, men når noget bliver en del af et bureaukratisk regelsæt, er det lidt sværere at danse med.

Camilla udsen, projektchef for fødevarer, forbrugerrådet tænk

Camilla har tidligere i debatten fortalt, at for forbrugeren er økologi primært forbundet med bedre dyrevelfærd og færre rester af sprøjtemidler i fødevarerne modsat de koventionelle produkter. Men som debatten skrider frem, står det klart, at økologi er meget mere end fraværet af sprøjtemidler. Økologien kan faktisk være med til at sikre en mere mangfoldig og bæredygtig produktion. Men er det perspektiv tydeligt for forbrugerne? Og er mangfoldigheden indtænkt i lovgivningen?

Som brancheorganisation for plantebaserede fødevarer er vi optaget af mangfoldighed på tværs af hele værdikæden. Vores spørgsmål er en undren og en kritik af økologi-reglerne.

Sidder økologien fast i en gammeldags form for regulering og i en historisk kamp med det konventionelle, der modarbejder et fokus på de positive historier om økologien som redskab til at sikre mere natur og mangfoldighed? Hvis økologien virkelig positionerede sig som mangfoldighedens maki-terning i forhold til bæredygtige produktionsmetoder, kunne man så ikke forestille sig, at en produktionsmetode som fx vertical farming ville være økologisk og i tråd med de økologiske værdier – også selvom de såkaldte marker er vertikale og ikke spredt ud i landkskabet?