Plantebranchen kalder på klare regler for at undgå greenwashing af fødevarer og henviser til, at Forbrugerombudsmanden i Sverige netop har slået hårdt ned på en kampagne fra et større mejeriselskab om klimakreditter. Samme kampagne fik det blå stempel af Fødevarestyrelsen i Danmark. Forbrugerrådet Tænk finder den svenske afgørelse interessant.

Verden står midt i en historisk klimakrise, som er menneskeskabt. Alligevel mangler Danmark et klart regelsæt for greenwashing af fødevarer.

”Det bør være forbudt at markedsføre fødevarer som klimavenlige ved at købe aflad i form af klimakreditter på den anden side af jordkloden. Vi ved fra forbrugerne, at de hverken kan gennemskue klimakreditter eller har tillid til dem. Derfor bliver forbrugerne let ført bag lyset. Anprisning af klimakreditter står i skærende kontrast til Danmarks ambitioner om en ægte grøn omstilling af vores madvaner,” siger Frederik Madsen, som er skretariatchef i Plantebranchen.

Plantebranchen er Europas største brancheorganisation for primært producenter af plantebaserede fødevarer.

Samme sag om greenwashing – to forskellige afgørelser
Danmark er bagefter fx Sverige med en klar fortolkning af regler for kommunikation om klimagevinster. Her har Forbrugerombudsmanden netop slået hårdt ned på en kampagne fra et større mejeriselskab, som har markedsføret en række øko-produkter med: ’netto nul klimaaftryk’. Mejeriselskabet baserer sin markedsføring på køb af klimakreditter i den anden ende af verden, og Forbrugerombudsmanden i Sverige kalder kampagnen misvisende og vil have rettens afgørelse.

I Danmark er den tilsvarende kampagne blevet indklaget af en række forbrugere og bl.a. Margarineforeningen for greenwashing, men de danske fødevaremyndigheder blåstemplede mejeriselskabets kampagne. Forbrugerrådet Tænk og Noah har efterfølgende påklaget Fødevarestyrelsens afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

”Vi finder den nye udmelding fra Forbrugerombudsmanden i Sverige interessant, fordi den jo går stik mod afgørelsen i Danmark på den tilsvarende kampagne fra samme producent. Den viser, at landene fortolker de europæiske regler forskelligt og peger således på, at der er brug for mere klare regler på området. Regler som hindrer greenwashing vil være til stor fordel for forbrugerne, men også virksomhederne har et ønske om klare retningslinjer for hvordan de kan kommunikere deres grønne tiltag på ordentlig vis. Fødevareministeriet satte i foråret et arbejde i gang herhjemme med at udarbejde et fælles kodex for klar klimatale. Det arbejde gik desværre i stå. De modstridende nationale udmeldinger er et godt eksempel på, at der i høj grad er brug for at sætte gang i arbejdet igen,” siger Stine Vuholm, fødevarepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet Tænk.

Plantebranchen opfordrer til – akkurat som Forbrugerrådet Tænk – at Fødevareministeren byder ind til fornyet samarbejde om retningslinjer for klimakommunikation på fødevarer.

”Der er brug for at få lukket den ladeport som står åben med hensyn til at markedsføre klimaløfter, som forbrugerne ikke har skyggen af en chance for at gennemskue. Vi deltager gerne i arbejdet med at få klare regler på plads,” siger Frederik Madsen.

Fødevarerne vejer tungt i det klimamæssige regnskab. Maden tegner sig for 20-25 pct. af den menneskabte CO2, så der er en stor gevinst ved at mindske klimaaftrykket fra fødevarerne. Bevidste klimavalg hos forbrugerne bygger imidlertid på, at de kan se og stole på den markedsføring, som virksomhederne kommer med.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Frederik Madsen, sekretariatschef Plantebranchen, tlf.: 40430250, mail: info@plantebranchen.dk

Fakta om klimakreditter
Stadig flere virksomheder kompenserer i dag for deres klimaaftryk ved at købe klimakreditter fra andre, som har nedbragt deres CO2-udledning ved fx at plante skov eller opføre vindmøller – en klimakredit er lig med fjernelse af 1 ton CO2.
Klimakreditter løser ikke den globale udledning af CO2 og møder kritik fra en række fagfolk, da det også er meget vanskeligt at kontrollere effekten af klimakreditter. Der er desuden talrige eksempler på svindel med klimakreditter.

Det ved og mener danskerne om klimakreditter
Konklusioner fra A&B Analyse, uge 49 2020:

Forbrugerne ved stort set ingenting om klimakreditter. Flere end 9 ud af 10 (92,2 pct.) ved fra ’lidt til ingenting’ om reglerne i forbindelse med klimakreditter – altså hvad virksomhederne må gøre eller ikke må gøre.

Og med hensyn til regler, der skal sikre mod snyd med klimakreditter, har 7 ud af 10 (69,8 pct.) den opfattelse, at der ikke er regler – eller de ikke kender til regler – der sikrer dem effektivt imod snyd med klimakreditter.

Der er udbredt mistillid til klimakreditternes effekt. Flere end 8 ud af 10 (83,4 pct.) siger ’nej eller ved ikke’ på spørgsmålet om, hvorvidt de har tillid til, at klimakreditter er med til at gavne klimaet.

Samme udbredte mistillid er der til, at virksomhederne overholder deres løfter i forbindelse med klimakreditter. Flere end 8 ud af 10 (83,4 pct.) siger, at de ikke har eller ikke helt har tillid til, at en virksomhed overholder løfter om at være CO2 neutral, fordi de køber klimakreditter.

7 ud af 10 (70,6 pct.) siger, at de savner bedre forbrugeroplysning/dokumentation for at de kan gennemskue effekten af klimakreditterne, når de køber ind.