- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Fællesspisning: Ølmiddag og quiz til beer week
9. maj 2023 @ 17:00 – 22:00
Den 9. maj gæster vi Folkehuset Absalon i København, hvor vores store fællesspisningsprojekt lægger vejen forbi.
Gæsterne skal over et økologisk, plantebaseret måltid og en sjov quiz lære om øllets historie, skabe nye madminder og komme med bagom produktionen af øl for at blive klogere på upcycling.
Vi er særlig stolte af og spændte på Agrains deltagelse, fordi de sætter nemlig sidste streg i et cirkulært fødevaresystem ved at producere hverdagsprodukter såsom mel lavet på mask. Mask er et restprodukt fra ølproduktionen. Det er både virkelig godt tænkt og virkelig nødvendigt i den fremtid, vi kigger ind i.
Udover det leverer Nørrebro Bryghus øl til måltidet – både det, der bobler i glassene og det, der giver smag til rodfrugter, grøntsager og gulerodskage.
Om projektet
Projektet Spis planter sammen: Til bords med en planteproducent har til formål at bringe økologiske, planterige måltider tættere på danskerne og være med til at forme fremtidens madkultur og øge sammenhængskraften mellem producenter og nøgleaktører i den danske fødevarebranche.
Flere mennesker skal opleve glæden ved grønne og økologiske måltider og blive klogere på, hvorfor det giver mening at spise mere grønt, servere mere grønt og gøre det nemmere at vælge plantebaserede fødevarer.
Vi håber på at se dig omkring bordet.
Projektet er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug.