Manglende EU-regler svækker bæredygtig fødevareindustri

Vi skal spise flere plantebaserede fødevarer, hvis vi vil sænke klimaaftrykket. Derfor skal Danmark presse på for regler i EU, der kan styrke udvikling og eksport.

Danmarks formandskab i EU

EU har heldigvis fået mere plads i regeringsgrundlaget ’Ansvar for Danmark’ end i valgkampen. Det er naturligt, fordi regeringen ønsker at gå forrest på klimaområdet i EU, så EU kan gå forrest i verden. Derfor er der også streg under, at Danmark 1. juli 2025 overtager EU-formandskabet, og at det er en stor opgave, som regeringen vil prioritere højt.

I Plantebranchen har vi en klar ønskeliste til det kommende formandskab. På den står der, at EU skal have etableret en plantebaseret motorvej for udvikling og produktion af plantebaserede fødevarer. Den mangler ganske enkelt.

Og det er problematisk af mange årsager. Med hensyn til klimaregnskabet tegner fødevareproduktionen sig for 20-25 procent af den menneskeskabte CO2. Det er langt fra lige meget, hvad vi hver især spiser hver dag.

Ensartede regler for EU-landene

Når ambitionen er at sænke klimaaftrykket fra vores fødevarer, så fordrer det, at der fremover kommer langt flere plantebaserede fødevarer på forbrugernes tallerkener. Ikke bare i Danmark, men hos forbrugere verden over.

Mangel på ensartede EU-regler for plantebaserede fødevarer er en stor og ugennemsigtig forhindring, som ligger i vejen, når danske producenter gerne vil eksportere deres plantebaserede fødevarer.

Plantebranchens ønske er, at de fine ambitioner i regeringsgrundlaget for EU-formandskabet og for omstillingen til et mere bæredygtigt, plantebaseret landbrug, vil blive brugt til, at regeringen sætter de plantebaserede fødevarer på EU’s dagsorden. Det er der brug for.

I alle EU’s medlemslande behandles og betragtes plantebaserede fødevarer vidt forskelligt, og der er ingen overordnet EU-regulering af området, hvilket betyder store barrierer for udvikling og eksport. Det gælder hele vejen rundt. Benævnelser, mærkning, tilsætningsstoffer, økologi.

De plantebaserede fødevarer har derfor behov for at få deres helt egen nye selvstændige fødevarekategori, så de kan stå i deres egen ret og blive en afgørende driver i EU’s overordnede ambition om et bæredygtigt fødevaresystem med deraf følgende konsekvenser for den fremtidige landbrugspolitiske udvikling i EU.

Danmark kan klare opgaven

Er det en opgave, som Danmark kan være med til at løse? Svaret er et klart ja. Danmark har alle forudsætninger for at vise vejen for fremtidens fødevarer. Vi har en stor primær fødevareindustri, en af verdens bedste og mest veludviklede ingrediensindustrier og en række dygtige producenter af plantebaserede fødevarer. Alt sammen afgørende for den plantebaserede fødevareomstilling og fundamentet for succes.

Klimakrisen er en stor og vigtig opgave, og derfor nytter det ikke at fortsætte med at forskelsbehandle de plantebaserede fødevarer og betragte dem som alternativer.

Danmark kan bruge sit EU-formandskab til at sætte opgaven på dagsordenen. Det er ikke spor for tidligt at smøge ærmerne op, og vi bidrager gerne til arbejdet med at sikre fremtidens EU-regler for fremtidens fødevarer.

Dette debatindlæg er bragt i Altinget 16/01/23.