Plantebranchen søger studiepraktikant
Plantebranchen søger løbende nye praktikanter til at være en del af arbejdet i sekretariatet. Vi tilbyder både start i februar og september 2023, og der er rig mulighed for at præge mulige arbejdsopgaver, som matcher uddannelse og interesser.
Mulige arbejdsopgaver kunne være…
Projektmedarbejder
- Planlægning, eksekvering, evaluering og formidling af fællesspisninger i hele landet
med projektet “Til bords med en planteproducent” i samarbejde med et lille projektteam - Formidling af læringer med kommunikationskampagnen “Genveje til grønnere mad”
Data og analyse
- Udarbejdelse af vidensbank som samler relevante tal, studier og analyser fra branchen
- Udarbejdelse af bruttoliste som samler relevante danske, plantebaserede virksomheder
Ad hoc
- Medlemshvervning- og pleje
- Planlægning og eksekvering af medlemsarrangementer
- Kommunikation; debatindlæg, medlemsportrætter, content creation o.lign.
Vi forestiller os, at du…
- Er i gang med en relevant uddannelse (fx ESU, kommunikation, statskundskab..)
- Er udadvendt og trives i et socialt miljø med en stor kontaktflade
- Er initiativrig og kreativ af natur
- Kan arbejde selvstændigt, effektivt og struktureret med dine opgaver
- Brænder for den grønne dagsorden!
Hvad bliver jeg en del af?
Plantebranchen er Europas største brancheforening for plantebaserede fødevarer,
som siden etableringen i 2019 har udviklet sig med forrygende hastighed og i dag har
etableret sig som det ubestridte talerør for branchens kommercielle interesser.
Plantebranchen favner nu mere end 80 medlemmer og repræsenterer Danmarks
mest progressive virksomheder, der vil gå forrest i udviklingen mod en mere
bæredygtig fødevareproduktion.
Som del af Plantebranchens sekretariat bliver du del af et lille, engageret team, som
brænder for at skubbe den grønne dagsorden. I hverdagen er der højt til loftet og
plads til dine gode ideer. Du skal trives i et dynamisk miljø, hvor ikke to dage er ens. I
sekretariatet deler vi ansvar og arbejdsopgaver, hvorfor stillingen kræver, at du kan
og ønsker at arbejde selvstændigt og struktureret indenfor dit ansvarsområde.
Hvornår og hvordan?
- Vi tilbyder både start i februar og september 2023
- Vi ønsker praktikanter af min. tre måneders varighed
- Kontakt Julie for yderligere information
- Send motiveret ansøgning til Julie senest d. 13.01.23 / 11.08.23