Klimamad.dk og eksport event 15 scaled

En dag om det (økologiske) plantebaserede eksportmarked

Kalenderen siger oktober, og Plantebranchen vendte snuden mod det jyske i mandags – Agro Food Park lagde nemlig hus til et event i eksportmarkedets tegn.

I regi af Netværket for Fremtidens Planteproteiner var Plantebranchen tilstede i Aarhus til netværksmøde og seminar omkring økologisk, plantebaseret eksport inviteret af Dansk Vegetarisk Forening og Økologisk Landsforening.

Dagen stod på præsentation af Plantebaseret Videncenters nye forbrugeranalyse (blandt flexitarer, vegetarer og veganere) i 4 forskellige lande (hhv. Holland, Frankrig, Tyskland og Portugal) for at undersøge potentialet for økologisk, plantebaseret eksport.

Plantebranchens oplæg om eksport

Julie Donatzsky, medlemschef i Plantebranchen, præsenterede efterfølgende resultaterne af en undersøgelse gennemført blandt Plantebranchens medlemmer omhandlende eksport og medlemmernes eksportambitioner.

Præsentationen bekræftede konklusioner fra Plantebaseret Videnscenters forbrugeranalyse; netop at nærmarkederne som Holland og Tyskland oplever en markant stigning i forbrug af plantebaserede drikke- og fødevarer, hvilket skaber nye, spændende eksportmuligheder for danske producenter.

Der er utroligt stort markedspotentiale for danske plantebaserede produkter udenfor landets grænser. Hos Plantebranchen vil vi bidrage til at forberede danske virksomheder på at tage springet mod nye eksportmarkeder

JULIE DONATZSKY, MEDLEMSCHEF, PLANTEBRANCHEN

Eksport til nærmarkeder som DACH, Benelux, Norge, Sverige og Polen er særligt fremtrædende blandt Plantebranchens medlemsvirksomheder, mens eksport til fjernmarkeder på nuværende tidspunkt er begrænset.

USA markerer sig som et eksportmarked, hvor både økologiske og konventionelle producenter søger mod at etablere sig.

Aktuelle projekter

Plantebranchen engagerer sig i projekter, som søger at identificere konkrete muligheder for danske, plantebaserede virksomhederne på eksportmarkederne. For nærværende tager Plantebranchen del i partnerprojektet ”Export of plant-based food and beverages to markets in DACH and Benelux”, som er et tæt samarbejde mellem Trade Council Tyskland, Trade Council Benelux, Food Nation, Landbrug & Fødevarer og Plantebranchen. Projektet løber fra Q3 2022 til Q4 2023, og vi vil løbende formidle muligheder for deltagelse.

Resultaterne af forbrugeranalysen er endnu ikke offentliggjort.

Du er måske også interesseret i